Digtet “børnehave” er skrevet af Klaus Rifbjerg. Digtet er ikke bygget op efter nogen bestemt form, men ændres hele tiden undervejs. Der er ikke nogle rim og ikke nogen fast metrik. Sætningerne er brudte og til dels ufuldstændige hvilket gør det lidt svært at læse, men også medvirker til at sproget bliver barnligt (et lille barn der snubler over ordene). det er skrevet i “høj stil” - der er brugt abstrakt sprog som fx. “her går vi små knorte”(strofe 2, vers 1). digtet indeholder også en del ironi fx. : “Institutionens havregrød” sammenlignes med døde vandmænd. Digtet benytter sig meget af billedsprog og sammenligninger - dette medvirker også til den “barnlige” forståelse af digtet - fx. “med brillerne over næsen / som et stankelben” - det bliver meget fantasi agtigt. forfatteren sætter sig i barnet sted og kigger kritisk på institutionen. Det beskriver hvordan vi som små bliver passet på og taget hånd om, selvom der egentlig ikke er nogle særlige bekymringer (hvor sorg er ikke sjælens, hvor knude ikke den gordiske, men skobåndets, den går op af sig selv, og vi formår ikke at binde) Der bliver brugt ironi til at understrege at institutionen “siger” én ting, men gør noget andet – sundhed latterliggøres lidt; det kommer til at fremstå som om det ikke er så sundt som det prøver at fremstå. Samtidig gøres der opmærksom på at fysisk vold bliver brugt, på trods af det såkaldte system Montessori (der er imod fysisk afstraffelse).
Clint, Lina, Signe H: Værtshus Ribjergs digt “Værtshus” er præget af modsætninger (især i ordvalg), som til sidst skaber billedet af en forstyrret jeg-fortæller i et beskidt miljø (værtshus). Igennem digtet er der et fokus på livet og tilværelsen som beskrives med store ord – samtidig med at Ribjerg bruger mange negative adjektiver om tilværelsen, popper et positivt adjektiv indimellem op og man får billedet af en person, der måske sidder fast i en meningsløs og trist tilværelse (evt. på et værtshus hver dag?), som han prøver at skubbe væk vha. undskyldninger og bortforklaringer om hvor højt han lever på beruselsen i livet.
Rigtig godt at i har modsætninger med of jeg-fortællens tilstedeværelse i rummet. Det kunne fedt med en klarere fortolkning(selvom den ikke er lige til) Evt også eksempler :)))))
Fint! kort og godt, får sagt de væsentligste ting. Kunne måske være en idé med nogle eksempler på modsætningerne i sproget og på det "beskidte miljø" I omtaler. Men rigtig godt
Klaus Rifbjergs første digtsamling: “Under vejr med mig selv” handler om et liv. Samlingen ligger ud med digtene “undfangelse” og “foster” og slutter med “nygift” og jul”. I digtet “skole” benytter Klaus Rifbjerg de typisk modernistiske litterære værktøjer. Sætningerne er brudte og der benyttes raffineret og abstrakte metaforer til at beskrive ganske banale ting såsom duften af æggemadderne i spisefrikvarteret. Med modsætninger, referencer til fadervor og raffineret ord for tæsk og narrestreger formaner Klaus Rifbjerg skolens specielle stemning, der er på én gang god og dårlig. Herfra kommer ens sociale evner og lærdom, men samtidig har duften af æggemadderne og tæskene forpurret glansbilledet om barndommens legende og lærende år. Klaus Rifbjergs præstation er på modernistisk vis, at skabe et billede af folkeskolens stemning, hvor han lader det abstrakte og konkrete mødes i en beskrivelse af noget banalt og trivielt, men samtidig ganske særligt. – Bjarke og Signe
I smører lige lovlig tykt på i starten – flot Bjarke (vi vil jo kun høre om jeres digt, lol). God beskrivelse af stemningen i digtet. Er det dog ikke værd at nævne den skjulte kritik af måden at fører skole på i strofe 2 – f.eks. "Dagens fadervor er for manende, led os ikke i fristelse betyder lidet, det daglige brød alt, og fra madpakkens knitrende folder, stiger gedulgt æggebrøddets tredobbeltsol" – han har valgt at dele ordet "formanende" op i 2, og det bliver altså nu FOR mandende (= kritik) + det daglige brød betyder alt, men det er jo bare en simpel æggemad de har med... Hilsen Lina, Frederikke W og Signe H
Første gang man læser digtet “At Elske” fristes man til at tro at digtet blot handler om ung kærligheds glæder, om den “uendelige kærlighed”. Men hans meget overdrevne romantiserede beskrivelser om kærlighedens væsen får os som læsere til at tage ironisk distance. Digtet handler i vores øjne om hvordan vi som (unge) mennesker prøver meget hårdt på at elske, og at gøre det rigtigt, og at vi anstrenger os i processen. Dette understøttes af hans brug af aktivitets-begreber, som når han for eksempel bruger ord som “marathon” og “energisk”. Det at elske kan være hårdt som et marathonløb og kræver energi som en roeknuser. Ung kærlighed er en kraftprøve - man skal præstere og da vores hovedperson til sidst tager hjem, er det næsten som om at han er lettet og endelig kan hvile ud og få hans “barmhjertige slummer”.
Super godt observeret - gode eksempler med "marathon" og "energisk". Er der måske ikke også en pointe i samfundets forventninger til den "passionerede ungdoms kærlighed?" ("ingen tildeler os idrætsmærket for de uendelige aftners vandringer" – altså deres kærlighed anerkendes ikke rigtig af andre...) Hilsen Lina, Frederikke W og Signe H
Digtet “Foster” skrevet af Klaus Rifbjerg i 1961 er en beretning om Klaus Rifbjergs tid som foster. Digtet er skrevet i første person med flere observationer uden for livmoderen. Gennem digtet får man fornemmelsen af at Rifbjerg føler sig godt tilpas derinde mens verdenen udenfor er smule finurlig og lidt til grin. “Rystende af latter sætter jeg fødderne, hårdt mod maveskindet. De komiske damer på vejen, klokkehatte, klokkefår”, giver et fint billede af at verdenen er lidt til grin ved at fremhæve både klokkehatte og klokkefår. Digtet er skrevet uden rim og rytme - altså uden metrik og stilen er derfor moderne. Klaus Rifbjerg veksler hele tiden mellem korte og lange linjer og laver frie linjeskift. Han benytter linjeskiftene til at fremhæve enkelte ord eller sætninger i sit digt.
GODT med eksempler - det fungerer super godt :) Synes det er fint med den fortolkning i kommer med ift. at fosteret betragter verden og konkluderer at den er til grin. Hilsen Lina, Frederikke W, Signe H
Klaus rifbjergs digt “FILM” er et digt vi alle sammen kan relatere til. Digtet omhandler den simple ting at gå i biografen, og de følelser og tanker vi gør os før, under og efter et biografbesøg. Han beretter om dette gennem et abstrakt sprog, med velformulerede sætninger, uden en bestemt form. Han benytter sit specielle ordvalg, både gennem besjælinger, metaforer, symboler og synæstesier for at give en spændende og meget underholdende læsning. Det er imponerende at han gør alt dette uden brug af rytme og rim samt ingen fast sætningslængde.
SUPER godt drenge – vi giver applaus! (evt. eksempler på jeres påstande??) - i inddrager de mest relevante ting (f.eks. kronologi, stemning), men kunne man evt. kommenterer på semantiske felter + hvordan han maler miljøet for læseren? Hilsen Lina, Frederikke W og Signe H
Rifbjergs digt “Håndbold” er et digt skrevet som en indre monolog. Det er en tankestrøm hvor han tænker tilbage på sit liv som 14-årig håndboldspiller. Han har en sarkastisk tendens i digtet som han udtrykker ved hjælp af sproglige virkemidler og kringlede ord. Alt i alt kommer fortælleren frem til den konklusion igennem digtet, at han hader alt ved denne sportsgren og især de autoriteter der følger med. Der er en kontrast angående sproget i digtet. På den ene side bruger han ord som “Gummisko” “tværer bolden” “grotesk” og “gokånd”, som snakker meget godt til den lavest stillede klasse. Hvor han på den anden side bruger ord som “imperatorindtog i Rom” “Creme de menthe” “blazer” og “grå flannels”, som snakker mere til den højere middelklasse. Han gør op med den “groteske latterliggørelse” man både lever i som 14årig håndbold spiller, men også den “groteske latterliggørelse” der venter én hele vejen igennem livet. -Viktor og Anne
Gode iagttagelser – mangler dog nogle eksempler på påstandene (f.eks. hvor ser man den sarkastiske tendens?). Godt med høj + lav stil – kunne man evt. inddrage semantiske felter? Rigtig god fortolkning! Hilsen Lina, Frederikke W og Signe H
Mie og Stine Maria:
SvarSletDigtet “børnehave” er skrevet af Klaus Rifbjerg.
Digtet er ikke bygget op efter nogen bestemt form, men ændres hele tiden undervejs. Der er ikke nogle rim og ikke nogen fast metrik. Sætningerne er brudte og til dels ufuldstændige hvilket gør det lidt svært at læse, men også medvirker til at sproget bliver barnligt (et lille barn der snubler over ordene).
det er skrevet i “høj stil” - der er brugt abstrakt sprog som fx. “her går vi små knorte”(strofe 2, vers 1). digtet indeholder også en del ironi fx. : “Institutionens havregrød” sammenlignes med døde vandmænd.
Digtet benytter sig meget af billedsprog og sammenligninger - dette medvirker også til den “barnlige” forståelse af digtet - fx. “med brillerne over næsen / som et stankelben” - det bliver meget fantasi agtigt.
forfatteren sætter sig i barnet sted og kigger kritisk på institutionen. Det beskriver hvordan vi som små bliver passet på og taget hånd om, selvom der egentlig ikke er nogle særlige bekymringer (hvor sorg er ikke sjælens, hvor knude ikke den gordiske, men skobåndets, den går op af sig selv, og vi formår ikke at binde)
Der bliver brugt ironi til at understrege at institutionen “siger” én ting, men gør noget andet – sundhed latterliggøres lidt; det kommer til at fremstå som om det ikke er så sundt som det prøver at fremstå. Samtidig gøres der opmærksom på at fysisk vold bliver brugt, på trods af det såkaldte system Montessori (der er imod fysisk afstraffelse).
Det var godt, i kommer godt rundt i hele digtet. I har analyseret og fortolket, og man får en god forståelse af digtet. det var måske en anelse langt
SletGod påpegelse af ironi og dobbeltmoral, dog er sproget ikke barnligt, selvom sætningerne er delvis ufuldstændige.
SletGodt at i indrager ironien. Det kunne være nice med en tolkning. Men virkelig fint!
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletGodt, men kunne godt være lidt mere dybdegående. Mangler også perspektivering og savner at I er lidt mere tekstnære.
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
Sletlol askeboy999
SletClint, Lina, Signe H: Værtshus
SvarSletRibjergs digt “Værtshus” er præget af modsætninger (især i ordvalg), som til sidst skaber billedet af en forstyrret jeg-fortæller i et beskidt miljø (værtshus). Igennem digtet er der et fokus på livet og tilværelsen som beskrives med store ord – samtidig med at Ribjerg bruger mange negative adjektiver om tilværelsen, popper et positivt adjektiv indimellem op og man får billedet af en person, der måske sidder fast i en meningsløs og trist tilværelse (evt. på et værtshus hver dag?), som han prøver at skubbe væk vha. undskyldninger og bortforklaringer om hvor højt han lever på beruselsen i livet.
Rigtig godt at i har modsætninger med of jeg-fortællens tilstedeværelse i rummet. Det kunne fedt med en klarere fortolkning(selvom den ikke er lige til) Evt også eksempler :)))))
SletGod fortolkning. Mangler lidt analyse og eksempler. Men ellers godt.
SletK.h. Stine Maria og Mie
Fint! kort og godt, får sagt de væsentligste ting.
SletKunne måske være en idé med nogle eksempler på modsætningerne i sproget og på det "beskidte miljø" I omtaler.
Men rigtig godt
enig med mie :) og brug nogle flere punktummer!
Sletvh esther og frede h
Klaus Rifbjergs første digtsamling: “Under vejr med mig selv” handler om et liv. Samlingen ligger ud med digtene “undfangelse” og “foster” og slutter med “nygift” og jul”.
SvarSletI digtet “skole” benytter Klaus Rifbjerg de typisk modernistiske litterære værktøjer. Sætningerne er brudte og der benyttes raffineret og abstrakte metaforer til at beskrive ganske banale ting såsom duften af æggemadderne i spisefrikvarteret. Med modsætninger, referencer til fadervor og raffineret ord for tæsk og narrestreger formaner Klaus Rifbjerg skolens specielle stemning, der er på én gang god og dårlig. Herfra kommer ens sociale evner og lærdom, men samtidig har duften af æggemadderne og tæskene forpurret glansbilledet om barndommens legende og lærende år.
Klaus Rifbjergs præstation er på modernistisk vis, at skabe et billede af folkeskolens stemning, hvor han lader det abstrakte og konkrete mødes i en beskrivelse af noget banalt og trivielt, men samtidig ganske særligt. – Bjarke og Signe
Super fint piger - det kunne være fedt hvis i havde været mere tekstnære f.eks beskrive metaforerne og kontraster nærmere :)
SletI smører lige lovlig tykt på i starten – flot Bjarke (vi vil jo kun høre om jeres digt, lol).
SletGod beskrivelse af stemningen i digtet. Er det dog ikke værd at nævne den skjulte kritik af måden at fører skole på i strofe 2 – f.eks. "Dagens fadervor er for manende, led os ikke i fristelse betyder lidet, det daglige brød alt, og fra madpakkens knitrende folder, stiger gedulgt æggebrøddets tredobbeltsol" – han har valgt at dele ordet "formanende" op i 2, og det bliver altså nu FOR mandende (= kritik) + det daglige brød betyder alt, men det er jo bare en simpel æggemad de har med...
Hilsen Lina, Frederikke W og Signe H
Esther og Frederikke H:
SvarSletFørste gang man læser digtet “At Elske” fristes man til at tro at digtet blot handler om ung kærligheds glæder, om den “uendelige kærlighed”. Men hans meget overdrevne romantiserede beskrivelser om kærlighedens væsen får os som læsere til at tage ironisk distance.
Digtet handler i vores øjne om hvordan vi som (unge) mennesker prøver meget hårdt på at elske, og at gøre det rigtigt, og at vi anstrenger os i processen. Dette understøttes af hans brug af aktivitets-begreber, som når han for eksempel bruger ord som “marathon” og “energisk”. Det at elske kan være hårdt som et marathonløb og kræver energi som en roeknuser. Ung kærlighed er en kraftprøve - man skal præstere og da vores hovedperson til sidst tager hjem, er det næsten som om at han er lettet og endelig kan hvile ud og få hans “barmhjertige slummer”.
rigtig god analyse - rød tråd og gode eksempler! godt arbejde tøser ;D
Slet- Mie og Stine Maria
Super godt observeret - gode eksempler med "marathon" og "energisk". Er der måske ikke også en pointe i samfundets forventninger til den "passionerede ungdoms kærlighed?" ("ingen tildeler os idrætsmærket for de uendelige aftners vandringer" – altså deres kærlighed anerkendes ikke rigtig af andre...)
SletHilsen Lina, Frederikke W og Signe H
Fosther
SvarSletDigtet “Foster” skrevet af Klaus Rifbjerg i 1961 er en beretning om Klaus Rifbjergs tid som foster. Digtet er skrevet i første person med flere observationer uden for livmoderen. Gennem digtet får man fornemmelsen af at Rifbjerg føler sig godt tilpas derinde mens verdenen udenfor er smule finurlig og lidt til grin. “Rystende af latter sætter jeg fødderne, hårdt mod maveskindet. De komiske damer på vejen, klokkehatte, klokkefår”, giver et fint billede af at verdenen er lidt til grin ved at fremhæve både klokkehatte og klokkefår.
Digtet er skrevet uden rim og rytme - altså uden metrik og stilen er derfor moderne. Klaus Rifbjerg veksler hele tiden mellem korte og lange linjer og laver frie linjeskift. Han benytter linjeskiftene til at fremhæve enkelte ord eller sætninger i sit digt.
det væsentligste om digtet blev fortalt.
SletDer blev analyseret, men ikke fortolket så meget.
Alt i alt meget fint
Det ku vær interesting at nævne hans reference til samfundssituationen i 1931.
SletMen ellers nice
Sletfin analyse - mangler lidt fortolkning, men fine eksempler der understøtter hvad i siger!
Slet- Mie og Stine Maria
GODT med eksempler - det fungerer super godt :)
SletSynes det er fint med den fortolkning i kommer med ift. at fosteret betragter verden og konkluderer at den er til grin.
Hilsen Lina, Frederikke W, Signe H
Klaus rifbjergs digt “FILM” er et digt vi alle sammen kan relatere til. Digtet omhandler den simple ting at gå i biografen, og de følelser og tanker vi gør os før, under og efter et biografbesøg. Han beretter om dette gennem et abstrakt sprog,
SvarSletmed velformulerede sætninger, uden en bestemt form. Han benytter sit specielle ordvalg, både gennem besjælinger, metaforer, symboler og synæstesier for at give en spændende og meget underholdende læsning. Det er imponerende at han gør alt dette uden brug af rytme og rim samt ingen fast sætningslængde.
Sebastian og Niels
Mangler: fortolkning, i har kun den bogstavlige side af digtet med + eksempler på det abstrakte sprog.
SletOk: Godt i har selve sproget med
SUPER godt drenge – vi giver applaus! (evt. eksempler på jeres påstande??) - i inddrager de mest relevante ting (f.eks. kronologi, stemning), men kunne man evt. kommenterer på semantiske felter + hvordan han maler miljøet for læseren?
SletHilsen Lina, Frederikke W og Signe H
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletRifbjergs digt “Håndbold” er et digt skrevet som en indre monolog. Det er en tankestrøm hvor han tænker tilbage på sit liv som 14-årig håndboldspiller. Han har en sarkastisk tendens i digtet som han udtrykker ved hjælp af sproglige virkemidler og kringlede ord. Alt i alt kommer fortælleren frem til den konklusion igennem digtet, at han hader alt ved denne sportsgren og især de autoriteter der følger med.
SvarSletDer er en kontrast angående sproget i digtet. På den ene side bruger han ord som “Gummisko” “tværer bolden” “grotesk” og “gokånd”, som snakker meget godt til den lavest stillede klasse. Hvor han på den anden side bruger ord som “imperatorindtog i Rom” “Creme de menthe” “blazer” og “grå flannels”, som snakker mere til den højere middelklasse. Han gør op med den “groteske latterliggørelse” man både lever i som 14årig håndbold spiller, men også den “groteske latterliggørelse” der venter én hele vejen igennem livet.
-Viktor og Anne
Gode iagttagelser – mangler dog nogle eksempler på påstandene (f.eks. hvor ser man den sarkastiske tendens?).
SletGodt med høj + lav stil – kunne man evt. inddrage semantiske felter?
Rigtig god fortolkning! Hilsen Lina, Frederikke W og Signe H