Så tal dog dansk, please: Når jeg nu sidder tilbagelænet efter at have læst et så velartikuleret og velformuleret debatindlæg føler jeg mig på det groveste verbalt voldtaget. Hvem bruger stadig ordet: "dont"? Ja, hvad fuck betyder det egentlig? Men én ting må jeg dog rose Morten Ellemose for - han har evne for at hive fat i perlerne i det danske sprog: fusentast, flottenhejmer og jargon. Men må jeg pointere: alt med måde. Ja, Morten, selvfølgelig skal vi bevare det danske sprog. Det er det vi taler hver dag - det er det vi udtrykker os på hver gang vi taler det. Men skal det af samme grund fastfryses? Sproget er under udvikling - og jeg tvivler på, at det kan undgås! - men det er også sådan jeg personligt ønsker det. Nye tendenser, nye tanker og nye ideer er til tider umulige at udtrykke med et så begrænset ordforråd som i for eksempel 1900-tallet. Nye begreber og slang-udtryk skal der nu også være plads til! Så læg nogle af dine fine formuleringer på hylden, halver bogstavrimene og vær med på beatet - find en balance, så er den hjemme!
Prøv med lidt forbedring: skriv, så indlægget ikke er indforstået, men breder sig ud til en større modtagergruppe (som ikke nødvendigvis har læst artiklen/indlægget. /PE
Jeg syntes at der er en ret ligegyldig diskussion om hvor vidt vi skal til at snakke rigsdansk igen, da sproget ændre sig og vi bliver nød til at følge med. Vores sprog er foranderligt og vi bestemmer selv hvad vi gør ved det, da det jo sådan set er os der har opfundet det.
når det så er sagt, kan jeg godt forstå hvad han mener, da dansk jo er vores modersmål. men jeg mener ikke at vi skal rende rundt og sige de til folk længere, da vi ligesom er ovre den tid. vi bliver nød til at acceptere at sproget ændre sig, og at vi ikke rigtig kan gøre så meget ved det, og "udrydningstruet" ville jeg ikke kalde det, bare foranderligt.
Prøv med lidt forbedring: skriv, så indlægget ikke er indforstået, men breder sig ud til en større modtagergruppe (som ikke nødvendigvis har læst artiklen/indlægget. /PE
Lotte Thorsen skriver i sin artikel, at talesproget er vigtigere end det vi skriver. Hun mener at det bliver betragtet som skriftsprogets sjuskede lillebror, og det kan hun til dels have ret i. Man bliver ikke undervist specielt meget i talesprog i skolen i fohold til skriftsprog, men giver det ikke også meget god mening? Vi har lært talesprog fra barnsben af, og de fleste kan det meget bedre end de kan skriftsprog. I artiklen fremgår det, at en sprogforsker udtaler: "Men man skal ikke se ned på talesproget, for det har eksisteret meget længere end skriftsproget, og har sin egen systematik." Det kan han have ret i, men jeg ved ikke om der bliver set ned på talesproget, bare fordi at det ikke undervises i samme grad i det danske undervisningssystem. I øvrigt tror jeg også, det kunne blive besværligt at undervise i talesprog, når det efterhånden er eleverne der ved hvad "det moderne sprog" er, og det er eleverne der bruger slang. Det er eleverne der tweeter, instagrammer, troller, planker osv osv. Jeg kan sagtens give Lotte Thorsen ret i at talesprog undervurderes, og det fortjener vel også i virkeligheden noget mere omtale i undervisningsforløb rundtomkring. Jeg mener bare heller ikke, at det er så stort et problem som hun fremstiller det i artiklen "Talesprog er vigtigere end skrift."
Ja, det er der. Bl.a fortæller nogle sprogforskere, at der altid har været mest viden baseret på skriftsprog. Skriftsprog har nemlig været nemmere at bevare og undersøge, mens talesprog er mere flygtigt og er mindre anderkendt blandt forskere. En af grundene til dette er, at man først for 100 år siden kunne begynde at bånde talesprog. Man måler heller ikke niveau af talesprog i fremlæggelser, men derimod indholdet. I en skriftlig opgave rettes alt det skriftlige grundigt fx kommaer, stort startbogstav osv. Dette kunne også være en grund til, at talesprog har lavere statuts end skriftsprog.
Morten Ellemose har i hans klumme kritiseret indtagelsen af fremmedord til hverdagsen sprogbrug. Jeg tror at Mortens tekst, bevidst er meget sort-hvid fordi at: overdrivelse fremmer forståelsen. Dette kan godt tolkes som om han har en stor frygt for det fremmede som lige så stille "vandre ind" ind landet og vi sluger det i os, som om det var soft ice. Personligt synes jeg det er en overdrivelse, da man ikke kan leve i en global-internet verden uden at tage nye ord til sig. Dog kan jeg godt forstå Ellemoses kritik af hvor meget ordene kan fylde i nu dagens samfund, dog skal man også huske, at Slang ord og hvad der lige "hip" at sige, jo oftes grunder i ens socialekapital. Som ofte er online og derfor også modtager engelske eller andre fremmed ord.
Du har et par meget fine argumenter: globaliseringens krav og den "sociale kapital". Der er lidt sproglig uklarhed (nok mest på grund af tegnsætningen et par steder). "Dog kan jeg godt forstå Ellemoses kritik af hvor meget ordene kan fylde i nu dagens samfund" - lidt upræcist her
Så tal dog dansk, please. Kommentar: Efter at have læst "så tal dog dansk, please", planter spørgsmålene sig fast i mit lille hoved. Kan det virkelig passe at vores tørst efter at være en del af et større fællesskab, får os til at kassere det danske sprog? Vi tiltrækker nye ord, som fluepapir, men betyder det at vi smider andre ud? Det er vigtigt at huske på at vores unikke sprog, som er blevet opbygget igennem århundrede, skal fortsætte med at være unikt. Vi er nogle af de bedste i verden til at snakke engelsk, og det er fantastisk. Det at vi kan kommunikere på tværs af landene med et fælles sprog, er en egenskab som vi skal værne om. Men behøver vi virkelig at blande det sammen? Det danske sprog, skal være dansk. Det er ikke fordi jeg ikke mener at fremmedord skal bortvises. Alt med måde. Ligesom at spise, drikke og penge forbrug, er det vigtigt at man holder en balance, og det er vores job at opretholde balancen. Vi kan sagtens tage imod nye ord med kysmund og åbne arme, men der er heller ikke nogen grund til at det skal overtage, når vi har noget så unikt.
"Så tal dog dansk, please" Sådan så overskriften ud, da Politiken, den 3. maj, trykte forfatteren Morten Ellemoses debatindlæg, hvori han kritiserer danskerne for at bruge for mange slangudtryk og unødvendige fremmedord i stedet for at bevare og bruge det danske sprog, som det nu engang er skabt. Morten Ellemose bruger gerne internationaliserede koncerner, som udbyder forskellige stillinger som eksempel. Han mener fx at udtryk som "Marketing Coordinators og "Brand managers" og "Face2face Marketing" blot er en latterlighed, da man ligeså godt som "Face2face marketing" kunne sige "gadesælger". Det paradoksale i Morten Ellemoses holdning til lige netop disse stillinger er netop, som han selv nævner, at det er koncernerne er internationaliserede – og nok også gerne vil være det. Når forskellige internationaliserede giganter, hvis betydning går langt ud over vort lands grænser, søger en medarbejder, er det netop mest hensigtsmæssigt, hvis man slår stillingerne op på det mest internationale sprog: Engelsk. Internationalt kommunikerer alle handelsfolk på engelsk, så hvorfor skulle ligenetop de danske koncerner ikke gøre det? Det er yderst tvivlsomt at blot fordi en adminsrterende direktør slår en stilling op på engelsk, begynder at tage det efterhånden internationale kommunikationsværktøj med hjem til spisebordet. Og hvor er det egentlig Morten Hellemose mener at grænsen skal gå? Skal vi, ligesom norge, der insisterer på at kalde en computer for en "data", nægte at bruge fremmedord? Eller er det vigtigste at Vestas og chat-glade unge benytter modersmålet, når de kommunikerer? Kan det være, at hvad Morten Ellemose i virkeligheden oplever, er alderdommen, der langsomt haler ind på ham, for det er ingen nyhed, at voksne mennesker mener at ungdommens sprog er i forfald, og man siger jo at 40'erne er de nye 30'ere. Det kan jo være Morten Ellemose er denne regels undtagelse. Men Morten Ellemose er ikke kun irriteret over overflødige slangudtryk og unødvendige fremmedord, han er bekymret for vort smukke modersmåls undergang. Morten Ellemose opfordrer alle til at bruge vort sprog, således at det aldrig skal gå i glemmebogen, men sagen forholder sig faktisk sådan, at sprogforskere mener, at netop dansk, er et af de sprog, der har mindst mulighed for at uddø, så bare rolig Morten, der er ingen grund til bekymring! Perioden hvor man skrev ordet "Knuz", således at man skifter det dejlige "s" ud med et mere utrygt og eksotisk "z" er allerede forbi og til trods for at jeg har modtaget et utal af sms'er, hvori "ikke" er trukket sammen til "ik", så har jeg aldrig kendt nogle, som i gik en karakter ned i retstavning, fordi de troede at ordet faktisk havde forandret sig. Mit budskab til Morten Ellemose må være, at det hele nok skal gå! Sproget forandrer sig hele tiden og har altid gjort det, men aldrig så meget, at Adam Oehlenschläger og Steen Steensen Blicher er udgået fra pensum, fordi hverken dansklærere eller elver kunne tyde det. Som afsluttende kommentar vil jeg sige: Morten, ungdommens sprog er ALTID i forfald og... ta' nu lizzom og slap a, ik?
Retorisk set flot: du argumenterer og bruger sproget personligt - hvilket virker engagerende. Du forholder sig sagligt til hans synspunkter. (Hvordan veed forskerne, at det danske sprog ikke vil uddø?).
Morten Ellemose skriver i sin artikel "så tal dog dansk, please" at man skal værne om det danske sprog. Han siger dog også at han ikke forkaster nye vendinger og udtryk, men han tager dem heller ikke bare til sig.
Jeg kan godt forstå hans holdninger, jeg ved bare ikke hvor langt jeg følger dem. Det er jo lidt anderledes for mig, han er jo noget ældre end mig så han kender ord som jeg aldrig har hørt om før, fordi det var det man sagde da han var ung. Hans far har jo sikkert ment det samme om nogle af de ting Morten Ellemose sagde da han var ung. Sådan tror jeg egentlig altid det har været. Ungdommen er jo aldrig lige så god som vores generation, vi havde disciplin og sagde de til de voksne og omtalte hinanden som hr, fru, og frk.
Jeg ser det ikke som noget problem at man taler forskelligt, det kan måske gå hen og blive et problem når jeg skal tale med gamle hr. Madsen, men hvor tit sker det? Jeg synes ikke der er nogen grund til at frygte at det danske sprog er udrydningstruet. Sprog udvikler sig og det har de altid gjort. Jeg ser det dog ikke som underligt at nogle mennesker savner at tale som man gjorde dengang, det tror jeg de fleste mennesker kommer igennem på et tidspunkt, jeg vil nok også en dag sidde og være mega forvirret over at folk skriver uforståelige ord inde på fremtidens sociale medier, men sådan er det. Ikke kun med sprog men med alt, der er jo også nye telefoner og programmer på computere som nogle mennesker ikke kan forstå måske pga. alder. jeg tror det handler om at holde sig med på beatet og lære de nye ting at kende i stedet for at prøve at få dem til at forsvinde, de går ikke væk fordi man synes dårligt om dem. man er nødt til at tage imod fremtiden ellers kommer vi til at sidde fast.
Så tal dog dansk, please: jeg elsker det danske sprog! sådan skriver Morten Ellemose, i sit indlæg i politikken, og jeg elsker ham for det! jeg har ofte tænkt over det samme, med at det danske sprog er ved at blive smidt af pinden, og det internationale sprog (engelsk) så småt er ved at tage over. det gør mig ikke så meget, og jeg synes ærlig talt heller ikke, at der er noget større problem i det. for hvis man ser tilbage på nogle af de gode gamle "danske" ord, er der, hvis man har lavet sin revision ordentligt, vil man opdage, at der faktisk er mange "danske" ord, som slet ikke er danske. hvis vi tager et eksempel, som "Pokker". mange vil sige at det er et godt dansk ord. men sådan forholder det sig desværre ikke. pokker kom fra tyskland, og er et ord for sygdommen Kopper. og så giver det pludselig en snes mere mening, når man bruger vendingen "lad pokker tage dig!". Ordet "Laban" er også et ord som blev brugt immer hen. men ordet "laban" kommer fra mellemøsten, og er faktisk navnet, på en mandsperson, der prøvede at snyde apostelen Jakob, i det gamle testamente. derpå mener jeg, at det skam ikke gør spor , at det engelske sprog er ved at glide ind i det danske, for om mange år, kommer folk som vi, til at tro, at ord som "Research" og "Burger" er lige så dansk som frikadeller med rødkål. og så længe, at hele verden ikke skifter til samme skrift- og talesprog, så mener jeg ikker at der er noget problem. Solong, Bye-Bye, Adjø og Farvel
Frisk start:) og friskt indlæg, hvis belæg består i konkrete eksempler... når du skriver skal du nurse om det at få sat nogle punktummer (kortere sætninger)
Så tal dog dansk please: Altså vi syntes såden at det er mere de små ting man siger når man snakker med folk som gør samtalen personlig du ve'. det sådan lidt som om at det er de små spontane sætninger og de ligegyldige fylde ord der gør det lidt mere grineren at snakke med andre. måske er det sådan nogle små indskudte spørgsmål og alt det der du ved der gør det værd at snakke, i stedet for at skrive. Og nu i skriftsprog: Det er alle de små ting der gør det personligt for os at kommunikere med hinanden i hverdagen. De små ord og finesser, der kendetegner vores sprogbrug og formidling som mennesker. At kommunikere med sine medmennesker er en livsvigtig kunst og vi er derfor enige I at talesprog skal fylde mere i undervisningen.
Husk næste gang at gøre hvad I bliver bedt om: I skulle skrive hver et indlæg på bloggen (efter at have samarbejdet forinden). Det er svært at læse et indlæg, der slet ikke sætter læseren ind i hvad emnet er, hvad forlægget er, hvad der argumenteres for eller menes noget om.....
Man forstår ikke helt, hvad det handler om, men det er et ok argument i kommer med når I erklærer jeres enighed: "At kommunikere med sine medmennesker er en livsvigtig kunst og vi er derfor enige I at talesprog skal fylde mere i undervisningen." Dog handler det ikke om klummen - lidt ærgerligt
Vi, de yngre I Lotte Thorsens indlæg ”Talesprog er vigtigere end skrift” bragt i Politiken d. 13. maj 2014, fremgår hendes frustrationer over at talesproget bliver undervurderet, meget tydeligt. Hun argumentere for, at det ikke kun er i privaten vi glemmer talesproget, men også at uddannelserne undervurderer vigtigheden i det talte sprog. Jeg kan sagtens forstå hendes holdninger og jeg er til dels også enig med hende! I min tid i som elev på både folkeskole og gymnasium har jeg ikke oplevet megen undervisning i talesprog, andet en artikulation, billedsprog, metaforer og den slags. Men helt ærligt, hvor meget talt sprog er der over det?
Prøv at slå ørene ud! I supermarkedet, på din arbejdsplads eller bare der hjemme. Du vil blive overrasket over mængden af bandeord, slang og andre stødende ord der florere rundt. Det er sjældent ment som en provokation eller for at være uhøflig. Sådan er sproget bare anno 2014.
Jeg er sikker på, at de til tider kontroversielle udtryksord, ikke bare er kommet fra den ene dag til den anden. Det har været under udvikling - ligesom alt andet. Sjældent står noget stille. Politikerne presser også konstant på, for at vi skal være et innovativt samfund med udvikling og vækst. Og som en naturlig reaktion, udvikler vores kommunikation sig også. Talesproget bliver digitaliseret, ligesom skolebøgerne, skriveblokken og blyanten også er blevet digitaliseret. Men er det den rigtige udvikling?
Sandt nok tror jeg at vi, de yngre generationer, mister nogle sproglige normer idet, næsten hele samfundet bliver digitaliseret og kommer online. Men bare fordi de offentlige tilbud nu er online, er det så ensbetydende med, at uddannelsesinstitutionerne har ansvaret for, at give os et ”ordenligt” vokabularium? For hvad er et ordenligt vokabularium overhovedet? Er det virkelig skolernes ansvar? Samfundet? Udviklingen? Globaliseringen? Politikerne? Facebook? Forældrene?
Ud fra klummen ”Så, tal dog dansk” har han mange argumenter om fremmedord. Jeg kan godt se at der hele tiden kommer nye ord, som gør at sproget ikke uddør, og det lyder lidt som om at Morten Ellemose forfatteren af klummen er smule bange for de ”nye” fremmede ord, som strømmer ind i vores lille samfund. Det føler jeg selv ikke er så stort et problem, som det lyder fra klummen. Vi er nemlig nødt til at følge med strømmen, for at kunne følge med i medierne osv.
At talesproget skulle være vores skriftsprogs sjuskede lillebror kan jeg kun erklære mig uenig i! Som det også er nævnt i artiklen er talesproget det første sprog vi støder på, og derfor kan vi ligeså godt lærer at bruge det nogenlunde ordentligt fra start af. Skriftsproget er det vi baserer vores viden på, og selvfølgelig er det vigtigt at kunne stave og have styr på sin kommatering, det kan slet ikke diskuteres! Når man udtrykker sig på skrift er det vigtigt at være ”klar i replikken” – der må ikke være tvivl om hvad der menes. Dog må man huske, at når man udtrykker sig verbalt er chancen for, at der opstår misforståelser mindst ligeså stor – hvis man ikke udtrykker sig korrekt.
I artiklen "Talesprog er vigtigere end skriftsprog" bliver det danske skolesystem kritiseret for at fokusere for meget på skriftsproget og for lidt på talesproget. I skolerne bliver elevernes mundtligt sproglige præstationer sjældent rettet og bedømt, fordi der bliver lagt fokus på indholdet; hvorimod der i skriftlige præstationer bliver lagt fokus på skriftlige færdigheder, som korrekt grammatik og kommatering. Hvorfor bliver talesproget nedprioriteret? Det er det spørgsmål der bliver stillet i artiklen. I artiklen bliver der argumenteret for, at undervisning i talesproget er vigtigt, fordi små ord som "jo" og "nu", "vel" og "skam" bliver brugt uden systematik af dagens unge. Jeg synes, at det smukke ved sproget er, at det netop ændrer sig - hele tiden. I dag bruger vi flere engelske udtryk en nogensinde før - og gamle danske ord bliver fornyet og fordrejet til det, de gamle, forskrækkede forsvarere af det gamle danske sprog kalder "slang". Personligt synes jeg at det er forfriskende at sproget ændrer sig - og jeg har aldrig oplevet ikke at kunne forstå en ven, en lærer, en nyhedsvært eller et familiemedlem - på grund af upræcist sprog. Vi danskere skal være stolte af at være så dygtige til fremmedsprog som vi er, og at have et sprog der tilpasser sig til den stigende globalisering. Til spørgsmålet om hvorvidt talesprog er vigtigere end skriftsprog, kan jeg kun sige at de må være lige vigtige - skriftsproget er det sprog vi i høj grad får information på - på nettet, i aviserne, i faglitteratur og ugeblade. Det er også skriftsproget vi bruger, når vi skal følge spor tilbage i tiden. Om det er runer, hulemalerier eller hemmelige koder fra 2. verdenskrig. Talesproget er mindst lige så vigtigt. Vi bruger det til at kommunikere med hinanden, til at ytre os (det kan vi selvfølgelig også gøre skriftligt - som denne tekst er et eksempel på), og vi kan gøre det med en nærværenhed som ikke kan fås på skrift. Talesproget giver os også mulighed for at holde noget fortroligt uden at det bliver forevigtgjort. Netop fordi talesproget er så vigtigt, er det vel også vigtigt at vi ved hvordan vi bruger det rigtigt - ja det vil jeg ikke benægte - men i virkeligheden mener jeg nu at det ER indholdet der er det vigtigste.
Teksten “Så tal dog dansk, please!” er tydeligvis skrevet af den gode gammeldages “hipster” som er egocentreret og helst kun vil se og høre på sig selv. Jeg vil med glæde kalde dig for fusentast eller kålhøgen, når du forsøger at være en sprogets flottenhejmer og kalder sulten brødflov. Men jeg vil hellere kalde dig egocentreret , når du forsøger at skille dig ud fra normerne fordi du skal følge bølgen og prøver at få støtte og opmærksomhed for dine ord. Det er vel for “mainstream” at udtrykke sig med ord som selv børn kan forstå. Dine ord modsiger sig selv! Du bruger et sprog som mange ikke kan realetere til og forstå.
Det provokerer mig helt ud til fingerspidserne, hvilket højest sandsynligt er meningen med artiklen her, at man kan være så selvsikker og flabet anlagt. Det du klager over, er at Danmark prøver at bløde lidt op, og ikke være bundet til det gamle sprog, men udvikler det til en trend. Typisk Danmark!! At vi ikke kan give plads til andre mennesker, traditioner og nu ord?????
Er titlen på Morten Ellemoses kritiserende klumme, overfor det danske sprogs udvikling. Jeg elsker også det danske sprog højt, men jeg elsker lige så meget dets udvikling. Det er for mig naturligt at nye ord kommer til og at ældre ord forældes, sådan har det altid været og sådan vil det nok altid være. Vi tager nye fremmedord til os, så de bliver normale hverdags ord og måske ender i den danske retskrivningsordbogen. For mig hører sprog i høj grad sammen med kultur og personlighed og jeg må da klart erklære mig enig i, at det ville være ærgerligt hvis alle sprog kom til at minde så meget om hinanden, at kontrasten og personligheden forsvandt. Idéen om et dansk traditionelt sprog er da ”hyggelig”, men i sidste ende er det jo altid befolkningen selv der bestemmer hvordan sproget skal bruges og udvikles. Ligesom Sofie Venge Madsen skriver i sin artikel ”Hvem bestemmer hvad der er rigtig og forkert dansk?” I et sprog vil du derimod altid kunne finde forskellige udtalemåder, dialekter, gruppesprog og sociolekter, som karakterisere den enkeltes personlighed, lokalitet og social status. Sprogets personlighed er derfor for mig langt vigtigere end sprogets ordvalg.
Så tal dog dansk, please!: Morten Ellemose udtrykker i sin klumme hans utilfredshed med det nuværende danske sprog. Han er fan af den helt gamle og traditionelle måde at bruge det danske sprog på - inkluderende ordet "hyrdetime!" Et ord som få af mine veninder vidste betydningen af. I det hele taget kaster Morten Ellemose sig ud i en lang fortælling om den drejning det danske sprog er ved at tage! Han understreger selv at han er noget af en "flottenheimer" og han slynger da også rundt om sig med fremmede ord som fx ”dont”, ”betaget” og ”kålhøgen”.Men jeg syntes, han glemmer, at det sprog han elsker så højt jo også er udviklet og har haft nogen helt andre slangudtryk og helt andre før dem - mange år tilbage. Idag går det bare hurtigere og det er het sikkert alt sammen noget vi skal tage til os. Jeg tror Morten Ellemose er skræmt over alle disse ændringer der sker i kommunikationsmåder og tæmker dermed at den eneste måde at få et rigtigt budskab ud på er at bruge ægte rigsdansk. Jeg er ikke itvivl om at danskerne stadig holder af at snakke godt dansk og vil bliver ved med det. Morten Ellemose har glemt alt det positive ved at danskerne kender så mange internationale ord. Danskerne er meget hurtige til at kommunikere med hinanden på alle forskellige måder. Jeg giver Ellemose medhold i at der sket en betydelig ændring i danskernes sprog – men en ting er sikkert: Man kan ikke kontrollere udviklingen af sproget, da det hænger sammen med udviklingen af alt mulig andet som kultur, politik og samfundslivet.
Så tal dog dansk, please: Titlen på Morten Ellemoses klumme springer straks i øjnene - især for den unge, eller for den sags skyld ældre læser der også på nogen måde, måske ubevidst, bruger et twist af det "udrydningstruede" danske sprog Ellemose skriver om. Det danske sprog er truet af de mange slangord, forkortelser og engelske ord vi danskere har taget til os. Ikke alle med åbne arme. Udover at Ellemose synes, at det smukke ved det danske sprog går tabt, ser jeg ikke et stort problem i det. Som ung dansker bruger jeg meget slang og mange forkortelser. Det handler måske en smule om generationen du er født i. Jeg snakker på samme måde som mine jævnaldrene, og omvendt - godt med slang og et par engelske ord der sniger sig ind hist og her. Når jeg ser på ordene "brødflov" og "hyrdetime", læser jeg gerne lige en ekstra gang, for at være helt med på sammenhængen. Med det sagt, tror jeg, at det danske sprog udvikler sig mere og mere. Det udvikler sig fra år til år. Det erisær unge mennesker har indflydelse på sproget, hvor de gamle prøver at holde fast i det. Jeg er vild med, at unge har indflydelse. Vi er jo fremtiden:)
Så tal dog dansk, please:
SvarSletNår jeg nu sidder tilbagelænet efter at have læst et så velartikuleret og velformuleret debatindlæg føler jeg mig på det groveste verbalt voldtaget. Hvem bruger stadig ordet: "dont"? Ja, hvad fuck betyder det egentlig?
Men én ting må jeg dog rose Morten Ellemose for - han har evne for at hive fat i perlerne i det danske sprog: fusentast, flottenhejmer og jargon. Men må jeg pointere: alt med måde.
Ja, Morten, selvfølgelig skal vi bevare det danske sprog. Det er det vi taler hver dag - det er det vi udtrykker os på hver gang vi taler det. Men skal det af samme grund fastfryses?
Sproget er under udvikling - og jeg tvivler på, at det kan undgås! - men det er også sådan jeg personligt ønsker det. Nye tendenser, nye tanker og nye ideer er til tider umulige at udtrykke med et så begrænset ordforråd som i for eksempel 1900-tallet. Nye begreber og slang-udtryk skal der nu også være plads til!
Så læg nogle af dine fine formuleringer på hylden, halver bogstavrimene og vær med på beatet - find en balance, så er den hjemme!
- Signe H og Magnus
Prøv med lidt forbedring: skriv, så indlægget ikke er indforstået, men breder sig ud til en større modtagergruppe (som ikke nødvendigvis har læst artiklen/indlægget. /PE
SvarSletOG: er det retorisk en god idé at bande ("fuck") og dizze folk, der mener noget...
SletSå tal dog dansk, please:
SvarSletJeg syntes at der er en ret ligegyldig diskussion om hvor vidt vi skal til at snakke rigsdansk igen, da sproget ændre sig og vi bliver nød til at følge med.
Vores sprog er foranderligt og vi bestemmer selv hvad vi gør ved det, da det jo sådan set er os der har opfundet det.
når det så er sagt, kan jeg godt forstå hvad han mener, da dansk jo er vores modersmål.
men jeg mener ikke at vi skal rende rundt og sige de til folk længere, da vi ligesom er ovre den tid.
vi bliver nød til at acceptere at sproget ændre sig, og at vi ikke rigtig kan gøre så meget ved det, og "udrydningstruet" ville jeg ikke kalde det, bare foranderligt.
Prøv med lidt forbedring: skriv, så indlægget ikke er indforstået, men breder sig ud til en større modtagergruppe (som ikke nødvendigvis har læst artiklen/indlægget. /PE
SletLotte Thorsen skriver i sin artikel, at talesproget er vigtigere end det vi skriver.
SvarSletHun mener at det bliver betragtet som skriftsprogets sjuskede lillebror, og det kan hun til dels have ret i. Man bliver ikke undervist specielt meget i talesprog i skolen i fohold til skriftsprog, men giver det ikke også meget god mening? Vi har lært talesprog fra barnsben af, og de fleste kan det meget bedre end de kan skriftsprog.
I artiklen fremgår det, at en sprogforsker udtaler: "Men man skal ikke se ned på talesproget, for det har eksisteret meget længere end skriftsproget, og har sin egen systematik." Det kan han have ret i, men jeg ved ikke om der bliver set ned på talesproget, bare fordi at det ikke undervises i samme grad i det danske undervisningssystem. I øvrigt tror jeg også, det kunne blive besværligt at undervise i talesprog, når det efterhånden er eleverne der ved hvad "det moderne sprog" er, og det er eleverne der bruger slang. Det er eleverne der tweeter, instagrammer, troller, planker osv osv.
Jeg kan sagtens give Lotte Thorsen ret i at talesprog undervurderes, og det fortjener vel også i virkeligheden noget mere omtale i undervisningsforløb rundtomkring. Jeg mener bare heller ikke, at det er så stort et problem som hun fremstiller det i artiklen "Talesprog er vigtigere end skrift."
- Niels
Er der i artiklen argumentation for, HVORFOR der bliver set ned på talesproget - det var måske godt at få med for en læser
SletJa, det er der.
SletBl.a fortæller nogle sprogforskere, at der altid har været mest viden baseret på skriftsprog. Skriftsprog har nemlig været nemmere at bevare og undersøge, mens talesprog er mere flygtigt og er mindre anderkendt blandt forskere. En af grundene til dette er, at man først for 100 år siden kunne begynde at bånde talesprog.
Man måler heller ikke niveau af talesprog i fremlæggelser, men derimod indholdet. I en skriftlig opgave rettes alt det skriftlige grundigt fx kommaer, stort startbogstav osv. Dette kunne også være en grund til, at talesprog har lavere statuts end skriftsprog.
Så tal dog dansk please
SvarSletaf: Sofie Wejse.
Morten Ellemose har i hans klumme kritiseret indtagelsen af fremmedord til hverdagsen sprogbrug. Jeg tror at Mortens tekst, bevidst er meget sort-hvid fordi at: overdrivelse fremmer forståelsen. Dette kan godt tolkes som om han har en stor frygt for det fremmede som lige så stille "vandre ind" ind landet og vi sluger det i os, som om det var soft ice.
Personligt synes jeg det er en overdrivelse, da man ikke kan leve i en global-internet verden uden at tage nye ord til sig. Dog kan jeg godt forstå Ellemoses kritik af hvor meget ordene kan fylde i nu dagens samfund, dog skal man også huske, at Slang ord og hvad der lige "hip" at sige, jo oftes grunder i ens socialekapital. Som ofte er online og derfor også modtager engelske eller andre fremmed ord.
Du har et par meget fine argumenter: globaliseringens krav og den "sociale kapital".
SletDer er lidt sproglig uklarhed (nok mest på grund af tegnsætningen et par steder). "Dog kan jeg godt forstå Ellemoses kritik af hvor meget ordene kan fylde i nu dagens samfund" - lidt upræcist her
Så tal dog dansk, please. Kommentar:
SvarSletEfter at have læst "så tal dog dansk, please", planter spørgsmålene sig fast i mit lille hoved.
Kan det virkelig passe at vores tørst efter at være en del af et større fællesskab, får os til at kassere det danske sprog?
Vi tiltrækker nye ord, som fluepapir, men betyder det at vi smider andre ud?
Det er vigtigt at huske på at vores unikke sprog, som er blevet opbygget igennem århundrede, skal fortsætte med at være unikt.
Vi er nogle af de bedste i verden til at snakke engelsk, og det er fantastisk.
Det at vi kan kommunikere på tværs af landene med et fælles sprog, er en egenskab som vi skal værne om. Men behøver vi virkelig at blande det sammen?
Det danske sprog, skal være dansk. Det er ikke fordi jeg ikke mener at fremmedord skal bortvises. Alt med måde.
Ligesom at spise, drikke og penge forbrug, er det vigtigt at man holder en balance, og det er vores job at opretholde balancen.
Vi kan sagtens tage imod nye ord med kysmund og åbne arme, men der er heller ikke nogen grund til at det skal overtage, når vi har noget så unikt.
"Så tal dog dansk, please"
SvarSletSådan så overskriften ud, da Politiken, den 3. maj, trykte forfatteren Morten Ellemoses debatindlæg, hvori han kritiserer danskerne for at bruge for mange slangudtryk og unødvendige fremmedord i stedet for at bevare og bruge det danske sprog, som det nu engang er skabt.
Morten Ellemose bruger gerne internationaliserede koncerner, som udbyder forskellige stillinger som eksempel. Han mener fx at udtryk som "Marketing Coordinators og "Brand managers" og "Face2face Marketing" blot er en latterlighed, da man ligeså godt som "Face2face marketing" kunne sige "gadesælger". Det paradoksale i Morten Ellemoses holdning til lige netop disse stillinger er netop, som han selv nævner, at det er koncernerne er internationaliserede – og nok også gerne vil være det. Når forskellige internationaliserede giganter, hvis betydning går langt ud over vort lands grænser, søger en medarbejder, er det netop mest hensigtsmæssigt, hvis man slår stillingerne op på det mest internationale sprog: Engelsk. Internationalt kommunikerer alle handelsfolk på engelsk, så hvorfor skulle ligenetop de danske koncerner ikke gøre det? Det er yderst tvivlsomt at blot fordi en adminsrterende direktør slår en stilling op på engelsk, begynder at tage det efterhånden internationale kommunikationsværktøj med hjem til spisebordet.
Og hvor er det egentlig Morten Hellemose mener at grænsen skal gå? Skal vi, ligesom norge, der insisterer på at kalde en computer for en "data", nægte at bruge fremmedord? Eller er det vigtigste at Vestas og chat-glade unge benytter modersmålet, når de kommunikerer?
Kan det være, at hvad Morten Ellemose i virkeligheden oplever, er alderdommen, der langsomt haler ind på ham, for det er ingen nyhed, at voksne mennesker mener at ungdommens sprog er i forfald, og man siger jo at 40'erne er de nye 30'ere. Det kan jo være Morten Ellemose er denne regels undtagelse.
Men Morten Ellemose er ikke kun irriteret over overflødige slangudtryk og unødvendige fremmedord, han er bekymret for vort smukke modersmåls undergang. Morten Ellemose opfordrer alle til at bruge vort sprog, således at det aldrig skal gå i glemmebogen, men sagen forholder sig faktisk sådan, at sprogforskere mener, at netop dansk, er et af de sprog, der har mindst mulighed for at uddø, så bare rolig Morten, der er ingen grund til bekymring! Perioden hvor man skrev ordet "Knuz", således at man skifter det dejlige "s" ud med et mere utrygt og eksotisk "z" er allerede forbi og til trods for at jeg har modtaget et utal af sms'er, hvori "ikke" er trukket sammen til "ik", så har jeg aldrig kendt nogle, som i gik en karakter ned i retstavning, fordi de troede at ordet faktisk havde forandret sig.
Mit budskab til Morten Ellemose må være, at det hele nok skal gå! Sproget forandrer sig hele tiden og har altid gjort det, men aldrig så meget, at Adam Oehlenschläger og Steen Steensen Blicher er udgået fra pensum, fordi hverken dansklærere eller elver kunne tyde det.
Som afsluttende kommentar vil jeg sige: Morten, ungdommens sprog er ALTID i forfald og... ta' nu lizzom og slap a, ik?
– Bjarke Hellemann
Retorisk set flot: du argumenterer og bruger sproget personligt - hvilket virker engagerende. Du forholder sig sagligt til hans synspunkter. (Hvordan veed forskerne, at det danske sprog ikke vil uddø?).
Sletjeg har læst "så tal dog dansk, please"
SvarSletMorten Ellemose skriver i sin artikel "så tal dog dansk, please" at man skal værne om det danske sprog. Han siger dog også at han ikke forkaster nye vendinger og udtryk, men han tager dem heller ikke bare til sig.
Jeg kan godt forstå hans holdninger, jeg ved bare ikke hvor langt jeg følger dem.
Det er jo lidt anderledes for mig, han er jo noget ældre end mig så han kender ord som jeg aldrig har hørt om før, fordi det var det man sagde da han var ung. Hans far har jo sikkert ment det samme om nogle af de ting Morten Ellemose sagde da han var ung. Sådan tror jeg egentlig altid det har været.
Ungdommen er jo aldrig lige så god som vores generation, vi havde disciplin og sagde de til de voksne og omtalte hinanden som hr, fru, og frk.
Jeg ser det ikke som noget problem at man taler forskelligt, det kan måske gå hen og blive et problem når jeg skal tale med gamle hr. Madsen, men hvor tit sker det? Jeg synes ikke der er nogen grund til at frygte at det danske sprog er udrydningstruet. Sprog udvikler sig og det har de altid gjort. Jeg ser det dog ikke som underligt at nogle mennesker savner at tale som man gjorde dengang, det tror jeg de fleste mennesker kommer igennem på et tidspunkt, jeg vil nok også en dag sidde og være mega forvirret over at folk skriver uforståelige ord inde på fremtidens sociale medier, men sådan er det. Ikke kun med sprog men med alt, der er jo også nye telefoner og programmer på computere som nogle mennesker ikke kan forstå måske pga. alder. jeg tror det handler om at holde sig med på beatet og lære de nye ting at kende i stedet for at prøve at få dem til at forsvinde, de går ikke væk fordi man synes dårligt om dem. man er nødt til at tage imod fremtiden ellers kommer vi til at sidde fast.
Identificér dig selv :)
SletSå tal dog dansk, please:
SvarSletjeg elsker det danske sprog! sådan skriver Morten Ellemose, i sit indlæg i politikken, og jeg elsker ham for det! jeg har ofte tænkt over det samme, med at det danske sprog er ved at blive smidt af pinden, og det internationale sprog (engelsk) så småt er ved at tage over. det gør mig ikke så meget, og jeg synes ærlig talt heller ikke, at der er noget større problem i det. for hvis man ser tilbage på nogle af de gode gamle "danske" ord, er der, hvis man har lavet sin revision ordentligt, vil man opdage, at der faktisk er mange "danske" ord, som slet ikke er danske. hvis vi tager et eksempel, som "Pokker". mange vil sige at det er et godt dansk ord. men sådan forholder det sig desværre ikke. pokker kom fra tyskland, og er et ord for sygdommen Kopper. og så giver det pludselig en snes mere mening, når man bruger vendingen "lad pokker tage dig!". Ordet "Laban" er også et ord som blev brugt immer hen. men ordet "laban" kommer fra mellemøsten, og er faktisk navnet, på en mandsperson, der prøvede at snyde apostelen Jakob, i det gamle testamente. derpå mener jeg, at det skam ikke gør spor , at det engelske sprog er ved at glide ind i det danske, for om mange år, kommer folk som vi, til at tro, at ord som "Research" og "Burger" er lige så dansk som frikadeller med rødkål. og så længe, at hele verden ikke skifter til samme skrift- og talesprog, så mener jeg ikker at der er noget problem.
Solong, Bye-Bye, Adjø og Farvel
Frisk start:) og friskt indlæg, hvis belæg består i konkrete eksempler... når du skriver skal du nurse om det at få sat nogle punktummer (kortere sætninger)
SletSå tal dog dansk please:
SvarSletAltså vi syntes såden at det er mere de små ting man siger når man snakker med folk som gør samtalen personlig du ve'. det sådan lidt som om at det er de små spontane sætninger og de ligegyldige fylde ord der gør det lidt mere grineren at snakke med andre. måske er det sådan nogle små indskudte spørgsmål og alt det der du ved der gør det værd at snakke, i stedet for at skrive.
Og nu i skriftsprog:
Det er alle de små ting der gør det personligt for os at kommunikere med hinanden i hverdagen. De små ord og finesser, der kendetegner vores sprogbrug og formidling som mennesker. At kommunikere med sine medmennesker er en livsvigtig kunst og vi er derfor enige I at talesprog skal fylde mere i undervisningen.
- Viktor, stine, clint og sebstian:)
Husk næste gang at gøre hvad I bliver bedt om: I skulle skrive hver et indlæg på bloggen (efter at have samarbejdet forinden). Det er svært at læse et indlæg, der slet ikke sætter læseren ind i hvad emnet er, hvad forlægget er, hvad der argumenteres for eller menes noget om.....
SletMan forstår ikke helt, hvad det handler om, men det er et ok argument i kommer med når I erklærer jeres enighed: "At kommunikere med sine medmennesker er en livsvigtig kunst og vi er derfor enige I at talesprog skal fylde mere i undervisningen."
SletDog handler det ikke om klummen - lidt ærgerligt
Vi, de yngre
SvarSletI Lotte Thorsens indlæg ”Talesprog er vigtigere end skrift” bragt i Politiken d. 13. maj 2014, fremgår hendes frustrationer over at talesproget bliver undervurderet, meget tydeligt. Hun argumentere for, at det ikke kun er i privaten vi glemmer talesproget, men også at uddannelserne undervurderer vigtigheden i det talte sprog. Jeg kan sagtens forstå hendes holdninger og jeg er til dels også enig med hende! I min tid i som elev på både folkeskole og gymnasium har jeg ikke oplevet megen undervisning i talesprog, andet en artikulation, billedsprog, metaforer og den slags. Men helt ærligt, hvor meget talt sprog er der over det?
Prøv at slå ørene ud! I supermarkedet, på din arbejdsplads eller bare der hjemme. Du vil blive overrasket over mængden af bandeord, slang og andre stødende ord der florere rundt. Det er sjældent ment som en provokation eller for at være uhøflig. Sådan er sproget bare anno 2014.
Jeg er sikker på, at de til tider kontroversielle udtryksord, ikke bare er kommet fra den ene dag til den anden. Det har været under udvikling - ligesom alt andet. Sjældent står noget stille. Politikerne presser også konstant på, for at vi skal være et innovativt samfund med udvikling og vækst. Og som en naturlig reaktion, udvikler vores kommunikation sig også. Talesproget bliver digitaliseret, ligesom skolebøgerne, skriveblokken og blyanten også er blevet digitaliseret. Men er det den rigtige udvikling?
Sandt nok tror jeg at vi, de yngre generationer, mister nogle sproglige normer idet, næsten hele samfundet bliver digitaliseret og kommer online. Men bare fordi de offentlige tilbud nu er online, er det så ensbetydende med, at uddannelsesinstitutionerne har ansvaret for, at give os et ”ordenligt” vokabularium? For hvad er et ordenligt vokabularium overhovedet? Er det virkelig skolernes ansvar? Samfundet? Udviklingen? Globaliseringen? Politikerne? Facebook? Forældrene?
-Line
Ud fra klummen ”Så, tal dog dansk” har han mange argumenter om fremmedord. Jeg kan godt se at der hele tiden kommer nye ord, som gør at sproget ikke uddør, og det lyder lidt som om at Morten Ellemose forfatteren af klummen er smule bange for de ”nye” fremmede ord, som strømmer ind i vores lille samfund. Det føler jeg selv ikke er så stort et problem, som det lyder fra klummen. Vi er nemlig nødt til at følge med strømmen, for at kunne følge med i medierne osv.
SvarSletAt talesproget skulle være vores skriftsprogs sjuskede lillebror kan jeg kun erklære mig uenig i! Som det også er nævnt i artiklen er talesproget det første sprog vi støder på, og derfor kan vi ligeså godt lærer at bruge det nogenlunde ordentligt fra start af. Skriftsproget er det vi baserer vores viden på, og selvfølgelig er det vigtigt at kunne stave og have styr på sin kommatering, det kan slet ikke diskuteres! Når man udtrykker sig på skrift er det vigtigt at være ”klar i replikken” – der må ikke være tvivl om hvad der menes. Dog må man huske, at når man udtrykker sig verbalt er chancen for, at der opstår misforståelser mindst ligeså stor – hvis man ikke udtrykker sig korrekt.
SvarSletI artiklen "Talesprog er vigtigere end skriftsprog" bliver det danske skolesystem kritiseret for at fokusere for meget på skriftsproget og for lidt på talesproget. I skolerne bliver elevernes mundtligt sproglige præstationer sjældent rettet og bedømt, fordi der bliver lagt fokus på indholdet; hvorimod der i skriftlige præstationer bliver lagt fokus på skriftlige færdigheder, som korrekt grammatik og kommatering. Hvorfor bliver talesproget nedprioriteret? Det er det spørgsmål der bliver stillet i artiklen.
SvarSletI artiklen bliver der argumenteret for, at undervisning i talesproget er vigtigt, fordi små ord som "jo" og "nu", "vel" og "skam" bliver brugt uden systematik af dagens unge. Jeg synes, at det smukke ved sproget er, at det netop ændrer sig - hele tiden. I dag bruger vi flere engelske udtryk en nogensinde før - og gamle danske ord bliver fornyet og fordrejet til det, de gamle, forskrækkede forsvarere af det gamle danske sprog kalder "slang". Personligt synes jeg at det er forfriskende at sproget ændrer sig - og jeg har aldrig oplevet ikke at kunne forstå en ven, en lærer, en nyhedsvært eller et familiemedlem - på grund af upræcist sprog. Vi danskere skal være stolte af at være så dygtige til fremmedsprog som vi er, og at have et sprog der tilpasser sig til den stigende globalisering. Til spørgsmålet om hvorvidt talesprog er vigtigere end skriftsprog, kan jeg kun sige at de må være lige vigtige - skriftsproget er det sprog vi i høj grad får information på - på nettet, i aviserne, i faglitteratur og ugeblade. Det er også skriftsproget vi bruger, når vi skal følge spor tilbage i tiden. Om det er runer, hulemalerier eller hemmelige koder fra 2. verdenskrig. Talesproget er mindst lige så vigtigt. Vi bruger det til at kommunikere med hinanden, til at ytre os (det kan vi selvfølgelig også gøre skriftligt - som denne tekst er et eksempel på), og vi kan gøre det med en nærværenhed som ikke kan fås på skrift. Talesproget giver os også mulighed for at holde noget fortroligt uden at det bliver forevigtgjort. Netop fordi talesproget er så vigtigt, er det vel også vigtigt at vi ved hvordan vi bruger det rigtigt - ja det vil jeg ikke benægte - men i virkeligheden mener jeg nu at det ER indholdet der er det vigtigste.
Teksten “Så tal dog dansk, please!” er tydeligvis skrevet af den gode gammeldages “hipster” som er egocentreret og helst kun vil se og høre på sig selv.
SvarSletJeg vil med glæde kalde dig for fusentast eller kålhøgen, når du forsøger at være en sprogets flottenhejmer og kalder sulten brødflov. Men jeg vil hellere kalde dig egocentreret , når du forsøger at skille dig ud fra normerne fordi du skal følge bølgen og prøver at få støtte og opmærksomhed for dine ord. Det er vel for “mainstream” at udtrykke sig med ord som selv børn kan forstå.
Dine ord modsiger sig selv! Du bruger et sprog som mange ikke kan realetere til og forstå.
Det provokerer mig helt ud til fingerspidserne, hvilket højest sandsynligt er meningen med artiklen her, at man kan være så selvsikker og flabet anlagt.
Det du klager over, er at Danmark prøver at bløde lidt op, og ikke være bundet til det gamle sprog, men udvikler det til en trend.
Typisk Danmark!! At vi ikke kan give plads til andre mennesker, traditioner og nu ord?????
Så tal dog dansk, please
SvarSletEr titlen på Morten Ellemoses kritiserende klumme, overfor det danske sprogs udvikling. Jeg elsker også det danske sprog højt, men jeg elsker lige så meget dets udvikling. Det er for mig naturligt at nye ord kommer til og at ældre ord forældes, sådan har det altid været og sådan vil det nok altid være. Vi tager nye fremmedord til os, så de bliver normale hverdags ord og måske ender i den danske retskrivningsordbogen.
For mig hører sprog i høj grad sammen med kultur og personlighed og jeg må da klart erklære mig enig i, at det ville være ærgerligt hvis alle sprog kom til at minde så meget om hinanden, at kontrasten og personligheden forsvandt. Idéen om et dansk traditionelt sprog er da ”hyggelig”, men i sidste ende er det jo altid befolkningen selv der bestemmer hvordan sproget skal bruges og udvikles. Ligesom Sofie Venge Madsen skriver i sin artikel ”Hvem bestemmer hvad der er rigtig og forkert dansk?”
I et sprog vil du derimod altid kunne finde forskellige udtalemåder, dialekter, gruppesprog og sociolekter, som karakterisere den enkeltes personlighed, lokalitet og social status. Sprogets personlighed er derfor for mig langt vigtigere end sprogets ordvalg.
Så tal dog dansk, please!:
SvarSletMorten Ellemose udtrykker i sin klumme hans utilfredshed med det nuværende danske sprog. Han er fan af den helt gamle og traditionelle måde at bruge det danske sprog på - inkluderende ordet "hyrdetime!"
Et ord som få af mine veninder vidste betydningen af. I det hele taget kaster Morten Ellemose sig ud i en lang fortælling om den drejning det danske sprog er ved at tage! Han understreger selv at han er noget af en "flottenheimer" og han slynger da også rundt om sig med fremmede ord som fx ”dont”, ”betaget” og ”kålhøgen”.Men jeg syntes, han glemmer, at det sprog han elsker så højt jo også er udviklet og har haft nogen helt andre slangudtryk og helt andre før dem - mange år tilbage. Idag går det bare hurtigere og det er het sikkert alt sammen noget vi skal tage til os.
Jeg tror Morten Ellemose er skræmt over alle disse ændringer der sker i kommunikationsmåder og tæmker dermed at den eneste måde at få et rigtigt budskab ud på er at bruge ægte rigsdansk. Jeg er ikke itvivl om at danskerne stadig holder af at snakke godt dansk og vil bliver ved med det. Morten Ellemose har glemt alt det positive ved at danskerne kender så mange internationale ord. Danskerne er meget hurtige til at kommunikere med hinanden på alle forskellige måder.
Jeg giver Ellemose medhold i at der sket en betydelig ændring i danskernes sprog – men en ting er sikkert: Man kan ikke kontrollere udviklingen af sproget, da det hænger sammen med udviklingen af alt mulig andet som kultur, politik og samfundslivet.
liwjehfrkweflwe kh mé
SvarSletSå tal dog dansk, please:
SvarSletTitlen på Morten Ellemoses klumme springer straks i øjnene - især for den unge, eller for den sags skyld ældre læser der også på nogen måde, måske ubevidst, bruger et twist af det "udrydningstruede" danske sprog Ellemose skriver om. Det danske sprog er truet af de mange slangord, forkortelser og engelske ord vi danskere har taget til os. Ikke alle med åbne arme. Udover at Ellemose synes, at det smukke ved det danske sprog går tabt, ser jeg ikke et stort problem i det. Som ung dansker bruger jeg meget slang og mange forkortelser. Det handler måske en smule om generationen du er født i. Jeg snakker på samme måde som mine jævnaldrene, og omvendt - godt med slang og et par engelske ord der sniger sig ind hist og her. Når jeg ser på ordene "brødflov" og "hyrdetime", læser jeg gerne lige en ekstra gang, for at være helt med på sammenhængen. Med det sagt, tror jeg, at det danske sprog udvikler sig mere og mere. Det udvikler sig fra år til år. Det erisær unge mennesker har indflydelse på sproget, hvor de gamle prøver at holde fast i det. Jeg er vild med, at unge har indflydelse. Vi er jo fremtiden:)